En anden overtog ansvaret

Udgivet: 19/09/2017

En voksen datter har sendt os dette blogindlæg, og vi håber, det kan være med til at inspirere og motivere både pårørende og den, der har et alkoholproblem.

Som det fremgår af teksten, kan det være en stor aflastning for den pårørende, at en professionel overtager ansvaret, og samtidig inddrager den pårørende i det omfang, det er relevant.

Ofte har den, der drikker for meget, ikke lyst til at inddrage sine pårørende, fordi der er følelser af skyld og skam, som den afhængige ikke vil have kontakt med. Han eller hun vil helst set sit problem som et privat anliggende – og ikke hele familiens problem.

AlcoActs syn på afhængighed er nuanceret og ikke som mange Minnesota Behandlinger, hvor tilgangen er:  ”one size fits all”. Vi arbejder ud fra en individuel tilgang og tager udgangspunkt i det enkelte menneske og dets unikke situation.

En anden overtog ansvaret

Da det for alvor gik op for mig, at min mor havde et problem med alkohol, var det en kæmpe mavepuster. Alkohol havde da skabt problemer flere gange, siden vi var flyttet hjemmefra, men det var jo ikke alkoholisme. Det var noget, vi styrede. Noget min mor styrede. Og kunne styre.  Når en af os påtalte det, ændrede min mor sine vaner og gjorde, hvad vi bad om. Lige indtil en dag, hun ikke kunne alligevel. Da gik alvoren op for mig og ramte mig i maveregionen sammen med tusind spørgsmål.

Var det en sygdom? Hvor ofte skal man drikke for, at det er? Er min handlekraftige mor nu en alkoholiker? Jeg havde det som om, at nogen havde ramt os med kræft. Men det her kunne jeg gøre noget ved, og jeg smed straks fix-it handskerne på. Fandt et telefonnummer, ringede op med mine forældre ved min side, tog med dem til første møde og informerede min bror i København om sagens gang.

Slip kontrollen

Kemien var der mildt sagt ikke. Behandleren var direkte og konfronterende, og det rystede mine forældre alvorligt. Hvordan skulle deres fremtid blive? Min mor fandt efterfølgende selv John. Jeg havde brug for at følge op. Tjekke hvem han var, ville han være grundig nok? Kunne hun/de snyde ham? Min undskyldning blev, at han først havde en tid om en uge. En uge! Min familie var jo i undtagelsestilstand. Så jeg ringede til ham.

De første ord fra den venlige stemme i røret var: ”Nu er din mor mit ansvar. Du skal slippe kontrollen, og så tager jeg over herfra.”

Jeg faldt sammen som en punkteret ballon. Pludselig gik det op for mig, hvor meget jeg havde forsøgt at holde styr på og kontrollere i årenes løb. Var der lidt mindre i vinflasken i køleskabet? Hvordan lød min mors stemme i telefonen? Med én sætning tog John alt det fra mig, og jeg kunne trygt overlade ham ansvaret.

Han lovede at ringe til mine forældre med det samme, og han formåede at give den samme ro til min mor.

Vigtigt at være med til samtaler

Efter ganske få gange hos John sagde min mor til mig, at hun var begyndt hos ham for vores skyld. Nu fortsatte hun for sin egen.  I løbet af behandlingsforløbet blev vi alle inviteret med til samtaler, når vi havde behov. John fortalte, at vi slet ikke behøvede at bruge ordet alkoholiker, hvis vi ikke brød os om det. Selv mente han, at det mest bidrog til at sætte folk i bås. Han forklarede, hvorfor min bror og jeg reagerede, som vi gjorde. Hvorfor vi stadig kunne have svært ved at slippe kontrollen. Og han guidede os til, hvordan vi bedst muligt kunne takle mistro, bekymringer eller et eventuelt tilbagefald.

Jeg er så stolt af min mor, når jeg kan sige, at det ikke har været aktuelt her et helt år efter. Og jeg er taknemmelig for John over, at det ikke længere er noget, der fylder. Sker det, så sker det. Nu er vi alle klædt på til at håndtere det.

Datter, 33 år.

John Tony Larsen

Psykoterapeut & Daglig Leder

Kontakt mig og få tid til en Uforpligtende og Gratis samtale allerede i dag!

Blank Form (#3)