Professionelt behandlerteam

 

Vi er et behandlerteam, af dedikerede fagfolk med mange års erfaring i behandling af misbrugsproblematikker – Psykoterapeuter, psykolog, læge og sygeplejersker.

Vi har relevante efteruddannelser, der sikrer kvaliteten af din behandling.

John Tony Larsen

Misbrugskonsulent

Familie- & Psykoterapeut
Tlf.: +45 60 80 61 21
Email: kontakt@alcoact.dk

John er uddannet socialpædagog, eksamineret familie- og psykoterapeut (4 årig), kognitiv misbrugsbehandler, Cenaps rådgiver, ACT-terapeut og efteruddannelse i Motivational Interviewing.

Jeg har arbejdet med misbrugsbehandling siden 2001. I længere perioder har jeg været tilknyttet flere døgnbehandlings tilbud som konsulent og har været i et dobbeltdiagnose team samt stået for et kokain- og mindfulnessprojekt i kriminalforsorgen.

Endvidere har jeg stået for udviklingen af et privat ambulant alkoholbehandlingstilbud i Aalborg, hvor jeg var daglig leder i en periode på 3 år.

Jeg har selv været afhængig af diverse rusmidler og fik efter flere års ambivalens taget ansvar og fik den rette hjælp. Den største motivation dengang var at stoppe de svigt jeg udsatte min søn og familie for.

Min mission i dag er at tilbyde Rådgivning, behandling og coaching før misbruget og afhængigheden tager magten fra folk. Man hører og læser mest om når det er gået helt galt og folk står
frem med deres “omvendelses” historie. Det er der bare mange der ikke kan identificere sig med og heller ikke begrebet “alkoholiker” som er stigmatiserende. De fleste af mine kunder ønsker et reduceret alkoholforbrug og den præmis er vi undersøgende på sammen med dem.
Det er desuden vigtig for mig at folk kan få den hjælp de har brug for her og nu.
Derfor tager vi gerne ud i eget hjem hvis det er det der er brug for.

Med vores online behandlings program kan du arbejde med afhængighed og problematisk forbrug uanset hvor du befinder dig i verden

Pårørende ligger også mit hjerte nært fordi de ofte gør en kæmpe indsats for at passe på børnene og bare få det hele til at hænge sammen.
Pårørende skal aflastet med en hurtig indsats.

Marianne Gutte Petersen

Psykoterapeut & Klinisk Sexolog

Marianne Gutte, Klinisk sexolog fra Dansk Forening for Klinisk Sexologi og Psykoterapeut fra Hil-debrandt Instituttet og Århus Psykoterapeutisk Institut. Privat praktiserende Sexolog og Parterapeut. Underviser på blandt andet Medicinstudiet og Sygeplejeuddannelsen. Mange års erfaring som behandler og som konsulent i Socialstyrelsen, i arbejdet med udsatte grupper, her særligt mennesker som har været udsat for seksuelle overgreb og mennesker som har prostitueret sig.

Foredragsholder, om blandt andet om seksuelle overgreb og senfølger af seksuelle overgreb, børn og seksualitet, sexafhængighed og prostitution.

Charlotte Stecher

Virksomhedsansvarlig Læge

Charlotte Willemann Stecher blev uddannet læge fra Aarhus Universitet i 2004. Hun har siden arbejdet på flere medicinske afdelinger samt i flere afrikanske lande og i Filipinerne. Hun har skrevet en PhD-afhandling om tropesygdomme og er aktuelt under specialisering i infektionsmedicin, og har en bred intern medicinsk erfaring.