Pårørende til en kokainmisbruger

Som pårørende er du i en meget belastende og vanskelig situation. Du fornemmer tydeligt, at der er noget galt, men du bliver mødt med irritabilitet, afstandtagen og bebrejdelser, når du prøver at spørge ind. Mange føler stor frustration, og du vil være ked af det, forvirret, bange og vred. Kommunikationen ender ofte i konflikt, og med tiden trækker I jer fra hinanden. Det går igen ved pårørende, at følelsen af at miste kontakten til den misbrugende partner eller det voksne barn efterlader en dyb fortvivlelse og afmagt.

Hvilke tegn kan den pårørende være opmærksom på?

Hvis din mavefornemmelse siger dig, at der er noget galt, så lyt til den. Der er dog nogle typiske tegn, du kan holde øje med, når det gælder kokainmisbrug.

  • Et mønster, hvor den misbrugende har perioder på 2-4 dages ”nedtur”
  • Irritabilitet og opfarenhed
  • Økonomiske problemer, da kokain er dyrt
  • Uoplagt og dårligt humør efter brug
  • Angst og depressive symptomer
  • Paranoia (overdreven mistænksomhed over for alt og alle)
  • Opstemthed, hyper og overglad under selve rusen
  • Sover meget og er energiforladt efter en ”tur”

Kokain er yderst udbredt i festmiljøet og nattelivet. Både blandt helt unge og voksne. Det er dog ikke udelukkende et feststof. Der er også en tendens til at tage kokain i løbet af ugen som et præstationsmiddel. Derfor er det sværere som pårørende at spotte misbruget, da det ikke kun optræder som weekendfænomen.

Den hardcore kokainafhængige vil typisk tage stoffet på daglig basis. Kokain er stærkt vanedannende, og derfor vil den pårørende mærke den stærke trang (craving), der får den misbrugende til at være rastløs, irritabel, humørsvingende og mentalt fraværende.

Hvordan hjælper jeg min søn eller datter?

Mange forældre bliver bekymrede, hvis de opdager, at deres teenager er begyndt at eksperimentere med kokain og evt. andre stoffer. Vi oplever, at flere forældre henvender sig til os for at få rådgivning om mistanken om et kokainmisbrug og hjælp til, hvordan de bedst kommunikerer med den unge. Det kan være svært at finde en balance, hvor der vedvarende lægges et pres på den unge ved at italesætte dine oplevelser, og der samtidig er samvær, der ikke omhandler din bekymring. Det er vigtigt, at du har en plan og kommunikerer ud fra et solidt ståsted inde i dig. Mange pårørende har behov for professionel hjælp i denne proces. En hurtig indsats er vigtig, da kokain er et af de mest vanedannende stoffer, der findes!

Læs mere – Kokainafhængighed

Hvordan hjælper jeg min partner?

I en kærlighedsrelation kan kokainmisbrug være yderst ødelæggende. Der ses ofte hemmeligheder, løgne, svigt og tillidsbrud. Der er mange svingninger med gode og dårlige perioder, der gør dig forvirret. Dine grænser rykker sig, og du mister tilliden til dine egne oplevelser. Du føler dig mere og mere ensom i forholdet. Det er svært at tale med dine venner af frygt for, at de tænker dårligt om din partner og råder dig til at bryde op. Du føler dig helt alene. Det bedste, du kan gøre, er at lytte til din mavefornemmelse og opsøge professionel hjælp for at få rådgivning og støtte i denne svære proces. 

Hvordan får jeg selv hjælp?

Det er meget hårdt at være pårørende. Du kan risikere at blive helt drænet for energi, få stress og depressive symptomer. Den misbrugendes benægtelse eller bagatellisering af problemet kan føles som en uigennemtrængelig mur. Det kan også være et mønster, hvor den misbrugende igen og igen lover at stoppe, men mister kontrol kort efter og forsøger at skjule det. Du kan ende med at være helt isoleret og udvikle psykiske lidelser selv. Din egen belastningstilstand skal tages alvorligt, så du kan passe på dig selv og få professionel hjælp i processen med at motivere den misbrugende til behandling.

Anonym rådgivning til pårørende

Er du pårørende til en kokainmisbruger? Kontakt os 60806121 og få en fortrolig samtale med vores misbrugskonsulent. Vi er tilgængelige 24/7

Har din søn eller datter udviklet et kokainmisbrug?

Mange forældre bliver bekymrede, hvis de opdager, at deres søn eller datter er begyndt at eksperimentere med kokain og evt. andre stoffer. Vi oplever, at flere forældre henvender sig til os for at få rådgivning om misbruget og hjælp til, hvordan de bedst kommunikerer med den unge. En hurtig indsats er vigtig, da kokain er et af de mest vanedannende stoffer, der findes!

Brugen af kokain blandt unge bliver mere og mere udbredt. Tilgængeligheden har aldrig været større, og det er i dag blevet nemt at skaffe stoffet, uden man skal ind til skumle pushere. Kokainen bliver leveret ved kantstenen lige, hvor man ønsker og det tager kun 5 – 10 minutter før de unge har det i hånden. Ofte er det en person i den unges omgangskreds, der har kokainen, og som de har tillid til.

Kokain er et meget potent stof, der giver den unge et kæmpe boost af selvtillid og følelsen af at kunne klare ALT!! Mange tager det som et feststof og i mange tilfælde i en kombination med alkohol.

Som ung er man meget afhængig af at være en del af vennekredsen og bange for at være udenfor. Derfor kan en kultur i vennekredsen, hvor det er ok at bruge kokain som et feststof være svært at sige fra overfor. Blandt de unge- og særligt blandt de unge mænd- er der en stor risikovillighed dvs. at de ofte ikke forholder sig til konsekvenserne der er – både på den korte og lange bane!

Kokainafhængighed -hvad kan jeg gøre som forældre?

Hvis du som forældre opdager eller har mistanke om at din søn eller datter har taget kokain, bliver du naturligvis bange og vil gøre alt for at hjælpe dit barn.

Nogen forældre vælger at prøve at hjælpe ved at kontrollere ved at sætte regler op for tidspunkter, de unge skal være hjemme og bruge tests- alt sammen for at forhindre at det sker igen. Men dette kan belaste forældre- barn-relationen, og det er derfor bedst at en professionel behandler kommer ind så tidligt som muligt.

Man skal som forældre naturligvis italesætte sin bekymring og tage en åben dialog. Nogle unge er åbne med det samme og andre lukker helt i.

Min erfaring er at den unge ”beskytter” sine forældre i forhold til omfanget: ”Jeg har kun prøvet det et par gange og det er langt tid siden” og giver altså ikke det reelle billede til mor og far.

Det kan være svært at være åben når man ser sine forældre bange og vrede. Den unge er også bange, bange for at miste – miste den dyrebare tillid og kærlighed fra sine forældre.

Du kan som forældre sige til din søn eller datter at du/I har brug for at i sammen tager en snak med en rusmiddelkonsulent – at det er jeres krav lige nu.

Så går vi ind og overtager ansvaret for selve kokainmisbruget og får lagt en plan som både den unge og I som forældre kan føle tryghed ved.

Professionel hjælp til unge med kokainafhængighed

Vi har stor erfaring med at hjælpe unge mennesker ud af et misbrug af kokain før det bliver til en reel afhængighed! Vi tilrettelægger vores indsats individuelt og ser på om der er andre bagvedliggende årsager til brugen af kokain.

Vi inddrager jer som forældre og har ofte familiesamtaler for at skabe en fornyet tillid og for at skabe en fælles forståelse af behandlingen.

Desuden kan pårørende/forældre samtaler være meget hjælpsomt.

Partner til en misbruger?

Som pårørende overskrides ens grænser gang på gang. Når du prøver at tale om dine behov, udløser det ofte dårlig stemning. Den misbrugende reagerer med irritabilitet og tager det som et angreb, som han/hun forsvarer sig mod. Over tid forrykkes dine grænser, fordi du prøver at undgå de ubehagelige konflikter og følelsen af afmagt. Det sker snigende og nærmest ubevidst, fordi misbruget ikke kom på en dag, men har udviklet sig over tid – måske gennem mange år.

Mange pårørende kommer ofte til at tvivle på deres egne oplevelser, fordi misbrugeren de fleste gange benægter at have drukket eller taget et rusmiddel. Pårørende får ofte skudt i skoen, at de overreagerer, er hysteriske eller har et psykisk problem. Den misbrugende har udviklet ”skyts”, når nogen antyder, at der er et problem. Typiske eksempler er.

  • Fokus over på noget andet end det, du har brug for at tale om
  • Retter et personligt angreb mod dig
  • Underkender dine oplevelser
  • Reagerer med vrede for at få dig skræmt væk
  • Fryser dig ude følelsesmæssigt

Stol på dine oplevelser – stol på dig selv, hold fast i din ret til at opleve det, du gør og lad være med at diskutere dine oplevelser. 

Over 50 % af alle henvendelser til misbrugsbehandling er fra pårørende. Vi anbefaler, at du som pårørende kontakter os for gratis rådgivning.

Har du spørgsmål eller ønsker du at komme i behandling udfyld Kontakt formular og vi kontakter dig allerede i dag

Blank Form (#3)

Her finder du vores klinikker:

Aarhus

Rosenvangs Allé, 222 C2, 8270 Højbjerg

Aalborg 

Vesterbro 33 a. 9000 Aalborg

Online alkoholbehandling

Med et onlinebehandlingsforløb kan du uafhængigt af hvor du befinder i Danmark eller for dens sags skyld i verden indgå i et behandlingsforløb

 

Søg professionel og diskret hjælp

Blank Form (#3)