Pårørende til alkoholafhængige og misbrugere

Pårørende har ofte gennem flere år oplevet, at alkoholforbruget har været tiltagende, og at den, der drikker for meget, har ændret adfærd.

Når du gør opmærksom på, hvad du oplever, kan det være, at du får at vide, at du overreagerer, at du er sippet eller unormal. Du oplever, at det er konfliktfyldt at tale om alkoholforbruget.

Hvis I har børn, kompenserer du ofte for din partners ”små” svigt for at beskytte børnene og få hverdagen til at hænge sammen.

Du oplever måske, at din partner lover bod og bedring, og du syntes heller ikke, du kan tillade dig at være for ”hård”. Indimellem bagatelliserer du også problemet – både overfor dig selv og omverdenen.

Alle pårørende, der har alkoholproblemer tæt inde på livet

voksne børn, børn, søskende, forældre – kan have brug for rådgivning, terapi og måske en familieorienteret indsats.

Det kan være nødvendigt med samtaler, hvor vi giver dig redskaber til at varetage dine behov. Du lærer at kommunikere mere hensigtsmæssigt med den afhængige person, og gennem terapi kan du ændre de reaktionsmønstre, som har været belastende for dig i lang tid.

Det er ofte bedst, at begge parter bliver inddraget fra start. Hvis den afhængige person ikke vil deltage, så anbefaler vi, at du tager vare på dig selv gennem individuelle samtaler. Det kan nogen gange motivere den afhængige til selv at starte i behandling.

”Voksne børn af alkoholikere”

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der for hvert menneske med et problematisk forhold til alkohol fire pårørende, som bliver påvirket/belastet. Nogle af dem er de såkaldt ”voksne børn”, som er flyttet hjemme fra og nu i gang med uddannelse, karriere og måske egne børn. De er vokset op i en familie med alkoholproblemer. Måske er du én af dem? Selvom du er flyttet hjemmefra, kan belastningen være flyttet med på forskellig vis.

Måske ringer du ofte hjem for lige at høre, om alt er godt? Du scanner stemmen og stemningen. Du holder muligvis din mistænke og uro tilbage. Du kan være bange for at konfrontere din far/mor med dine oplevelser – for tænk, hvis nu han/hun så drikker mere. Du kan også være bange for, der sker ulykker, at din forælder falder, kører bil og skader sig selv eller andre. Måske frygter du, at din far/mor dør af misbruget? Katastrofetankerne fylder mere og mere og begynder at sprede sig til andre områder af dit liv.

Klassiske tegn på belastning hos den Pårørende:

• Tvivler – f.eks. på sin egen dømmekraft og sansninger
• Kontrol – eks. leder efter flasker, foretager daglige opkald eller besøg.
• Skam – f.eks. undlade tale med andre om sine oplevelser
• Skyld – f.eks. prøve at undgå tilbagefald ved at ændre egen adfærd
• Irritabilitet – f.eks. virker du kortluntet i mange relationer
• Ensomhed – f.eks. kan du føle dig meget alene og ”fanget” i loyalitet
• Depression – f.eks. oplever du nedtrykthed, mangel på energi og håbløshed
• Angst – f.eks. mærker du uro og svære følelser, som du prøver at undgå
• Afhængighed – f.eks. har du selv udviklet en adfærd, der er ”overdrevet”

Råd til pårørende med misbrug tæt inde på livet

Det er vigtigt at huske, at rådgivning og vejledning fra professionelle er afgørende i sådanne situationer. Nedenfor er nogle generelle råd til at konfrontere en misbruger, men det er altid bedst at søge specifik rådgivning og støtte fra eksperter i misbrug.

Her er nogle generelle tips:

1. Vælg det rigtige tidspunkt: Konfronter ikke misbrugeren, når han/hun er påvirket. Vælg i stedet et tidspunkt tidligt på dagen, hvor misbrugeren er mere klar og i stand til at lytte og forstå.
2. Skriv ned, hvad du vil sige: Forbered dig ved at skrive ned, hvad du vil sige, så du er sikker på at få sagt alt, hvad du ønsker at sige. Dette kan hjælpe dig med at holde fokus under samtalen.
3. Giv konkrete eksempler: Del specifikke eksempler på den adfærd, der er uacceptabel for dig. Brug eksempler på brudte aftaler, mangel på hensyn til dig eller andre, uærlighed eller manglende opfyldelse af forpligtelser over for familien. Vær ærlig, men undgå at blive overdrevent kritisk eller anklagende.
4. Forklar virkningen på dig: Tydeliggør, hvordan misbrugeren påvirker dig og jeres familie. Beskriv dine følelser af utryghed, bekymring, frustration, vrede eller frygt for børnenes trivsel. Udtryk, hvordan misbruget er følelsesmæssigt udmattende for dig.
5. Udtryk dine behov og ønsker: Forklar, hvad du savner i jeres forhold, og hvordan du ser positive muligheder i fremtiden, hvis misbrugeren går i behandling og løser sit misbrugsproblem. Vær realistisk og optimistisk, men undgå at skabe urealistiske forventninger.
6. Undgå sammenligninger: Forsøg ikke at sammenligne misbrugerens misbrug med andre. Fokuser i stedet på, hvordan det påvirker dig og din familie direkte.
7. Stil klare krav: Hvis du har besluttet dig for at stille krav om behandling, skal du præsentere ét behandlingstilbud og gøre det klart, at det ikke er til forhandling. Undgå at forhandle om behandlingen, da det ofte fører til nedskæringer og svage kompromiser.
8. Vær klar på konsekvenser: Hvis du har besluttet dig for at stille krav om behandling, skal du være afklaret med konsekvenserne, hvis misbrugeren ikke accepterer behandlingen. Vær forberedt på at træffe nødvendige beslutninger for at beskytte dig selv og din familie, hvis misbrugeren ikke er villig til at søge hjælp.
9. Overvej en professionel intervention: En intervention kan være en effektiv måde at konfrontere en misbruger på.

Har du spørgsmål eller ønsker du at komme i behandling udfyld Kontakt formular og vi kontakter dig allerede i dag

Her finder du vores klinikker:

Aarhus

Rosenvangs alle 222, C2. 8270 Højbjerg 

Aalborg 

Vesterbro 33 a. 9000 Aalborg

Online alkoholbehandling

Med et onlinebehandlingsforløb kan du uafhængigt af hvor du befinder i Danmark eller for dens sags skyld i verden indgå i et behandlingsforløb